2931 5850

Den Store Miss Piggy

Encyclopædi
 

HVAD SPILLER I TIL?
Vi spiller til langt de fleste typer af arrangementer, hvor folk skal gå glade i låget hjem. Men vi er bedst til større fester, f.eks. store privatfester, firmafester, julefrokoster, byfester og kræmmermarkeder - men vi kan også tilpasse vores repertoire, så det virker til open air arrangementer, koncerter etc.

 

HVAD SPILLER I?
Vi spiller den musik, man holder de allerbedste fester til: Altså noget man virkelig kan skråle med på. Vi bevæger os i den ekstrem-folkelige genre, primært baseret på kitch-hits (dem, vi elsker at hade), melodi grandprix og Bierfest-stimmung. Få en smagsprøve (eller rettere, høreprøve) her.


HVOR SPILLER I HENNE?
Grisestalden har base på Sjælland. Men vi flytter det gerne rundt til alle afkroge af landet og træder op, hvor der er brug for os til at få salen til at koge! Prisen er dog lidt højere vest for Storebælt og på Bornholm, fordi vi skal bruge længere tid på transport.

 

HVAD KOSTER I?
Vi hører ikke til blandt de billigste. Til gengæld er vi heller ikke blandt de dårligste. Og har heller ikke det mindste setup, du har set. Vi er normalt syv mand, eventuelt vores DJ, og dertil kommer vores lyd- og lysmand (med mindre spillestedet står for afviklingen). Vores priser er altid til forhandling og afhænger af mange parametre. Så ring eller skriv til os eller et bookingbureau for at få et hurtigt prisoverslag.

HAR VI PLADS TIL JER?
Ja, hvis I har et scenegulv på mindst 4 x 6 meter - men gerne mere... især når vi har vores kor-pattegrise med (selv om de ikke er så gamle, så fylder de alligevel lidt). Vi foretrækker en scene, men vi er ikke finere, end at vi også godt kan stå på gulvet. Du kan læse mere om den slags i vores 'Håndbog for Miss Piggy-teknikere', som du kan rekvirere ved at ringe eller skrive til os.

STILLER I EN MASSE KRAV TIL OS?
Nej, ikke ud over de almindeligste med, at vi skal have et sted at klæde om, drikkevarer etc. Men det kan du læse mere om i vores 'Det Med Småt', vores generelle betingelser, du finder her. I øvrigt udarbejder vi eller bookingbureauet altid en kontrakt, så forventningerne er gensidigt afstemt på forhånd. 

HVORDAN BOOKER VI JER?
Det nemmeste er i virkeligheden nok at ringe på 2931 5850 (til vores klaverkaptajn og kapelmester, Ole) eller sende en mail til booking@duracella.dk. Du kan også gå til vores kontaktside og udfylde formularen. Under alle omstændigheder vender vi hurtigt tilbage med svar, om vi kan - og selvfølgelig et prisoverslag. Hvis vi bliver enige om tingene, så sender vi en kontrakt, som I skal godkende. Alternativt kan I kontakte et bookingbureau, hvis I foretrækker det. Hvis de ikke lige kender os, må I bare henvise dem til os.

HVAD, HVIS VI HAR FLERE SPØRGSMÅL?
Ring for pokker, ring: 2931 5850!